Annonce

Annonce

Erik Andersen står med et skilt, hvorpå der står ØkologiRådgivning Danmark ApS - bag ham står en flok køer

I lyset af væksten på kundesiden øger ØkologiRådgivning Danmark aktuelt medarbejderstaben med endnu en rådgiver til planteteamet. Selskabet har i 2020 allerede ansat tre yngre rådgivere. "Det lover godt for ØkologiRådgivning Danmarks fremtid," siger direktør Erik Andersen. Foto: ØRD

ØkologiRådgivning Danmark fejrer fem års fødselsdag med vækst i kundekreds og nytænkning

Pressemeddelelse

ØkologiRådgivning Danmark er på de fem år vokset betydeligt på kundesiden, men det er i lige høj så grad den kvalitative vækst, som direktør Erik Andersen er optaget af.

Tirsdag den 15. december er det fem år siden, at ØkologiRådgivning Danmark så dagens lys.

Rådgivningsselskabet er barn af Økologisk Landsforening og SAGRO, tidligere Jysk Landbrugsrådgivning, som i 2015 samlede deres økologirådgivere i et fælles, kraftfuldt selskab, der i dag tæller omkring 20 medarbejdere, som udelukkende servicerer økologiske landmænd og landmænd, der er i gang med omlægning til økologi.

ØkologiRådgivning Danmark er på de fem år vokset betydeligt på kundesiden, men det er i lige høj så grad den kvalitative vækst, direktør Erik Andersen er optaget af.

"Kunder er godt for bundlinjen, men uden høj kvalitet og udviklende rådgivning har vi ikke nogen berettigelse. Ideen med at samle 20 dedikerede økologirådgivere i samme selskab var og er stadig at have muskler til specialisering og til at samle de nyeste ideer op, udvikle dem og inspirere og hjælpe landmændene til at få succes med økologien," siger Erik Andersen.

Drivkraft bag nytænkning

Eksempler på nytænkning, som ØkologiRådgivning Danmark er drivkraften bag, er rådgivning om holistisk afgræsning, frugtbar jord og introduktion af Albrecht-analysen i Danmark, klimahandlingsplaner og multifunktionelle efterafgrøder. På kvægsiden er ikke mindst rådgivningsforløbene Elite Afgræsning og Elite Grovfoder fyrtårne, der bibringer konkret værdi til deltagerne. Nyt er også etableringen af en økologisk fjerkrærådgivning.

En af ØkologiRådgivning Danmarks faddere, mælkeproducent Mads Helms, har på ingen måde fortrudt initiativet for fem år siden.

"Det var rettidig omhu på det tidspunkt. Der skal en kritisk masse af rådgivere til for at skabe god rådgivning og udviklende forhold for medarbejderne. I stedet for at 'stjæle' de bedste medarbejdere hos konkurrenterne indgik vi et samarbejde, og det er jo meget mere givende," siger Mads Helms, tidligere bestyrelsesmedlem i ØkologiRådgivning Danmark.

Ansætter nye rådgivere

I lyset af væksten på kundesiden øger ØkologiRådgivning Danmark aktuelt medarbejderstaben med endnu en rådgiver til planteteamet. Selskabet har i 2020 allerede ansat tre yngre rådgivere, som bibringer rådgivningen nye kompetencer og muligheder for at møde kundernes behov.

"Det er glædeligt, at vi kan tiltrække dygtige unge rådgivere og på den måde stille og roligt begynde et generationsskifte i medarbejdergruppen. Det lover godt for ØkologiRådgivning Danmarks fremtid," konstaterer direktør Erik Andersen.

Dette er en pressemeddelelse fra Økologisk Landsforening. Det er tilladt at kopiere og bringe den på andre nyhedssider.

Flere artikler fra samme sektion

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet

Truslen er blevet mindre, så nu må hønsene atter komme ud

Risikoen for fugleinfluenza er faldet. Derfor ophæver Fødevarestyrelsen nu kravet om, at gæs, høns, ænder og kalkuner skal være under tag eller lukket inde.

17-04-2024 2 minutter Fugleinfluenza,   Æg og fjerkræ

Fødevareministeriet slår fast: Solcelleparker er økologiske og kan få økostøtte

Mange solcelleparker får økologistøtte, selv om de ofte drives af konventionelle. Samtidig hjælper de regeringen med at nå målsætningen for det samlede øko-areal.

17-04-2024 4 minutter Tilskud